HISTORISK DAG FOR DANSK KØRESTOLSBASKET

HISTORISK DAG FOR DANSK KØRESTOLSBASKET

Lørdag den 27. juni kl. 13.30 skrives der historie, når Danmarksmesterskabet i 3×3 Kørestolsbasket bliver vist LIVE på DR1.

For første gang nogensinde bliver dansk kørestolsbasket sendt live på landsdækkende tv – en vigtig milepæl for sporten, spillerne og hele det danske kørestolsbasketmiljø.

Mesterskabet afvikles som en del af DM-ugen i Herning, hvor både gruppekampe og finaler spilles i Midtbyen i Herning. Her skal fire stærke hold kæmpe om titlen som dansk mester:

🔥 N.A.R. – Nagwa Ali, Adam Nybo & Ricki Dalhof
🔥 No Brakes – Jacob Dahl, Jacob Sørensen & Michael Holm
🔥 Superior Trio – Helena Skovgaard, Nikolaj Rasmussen & Tristan Skovgaard
🔥 Aabenraa – Andreas Jønsson, Keld Mathiesen, Nasir Ali & Nico Rindom

Den historiske tv-dækning er ikke blot en anerkendelse af de dygtige atleter, men også et vigtigt skridt mod større synlighed og flere muligheder for dansk kørestolsbasket i fremtiden.

En stor tak skal lyde til Danmarks Basketball-Forbund for det enorme arbejde, engagement og den vedholdende indsats, der er lagt i planlægningen og afviklingen af mesterskabet. Uden dette arbejde ville denne historiske dag ikke være mulig.

Kan du ikke være i Herning, så følg med hjemmefra på DR1. Er du i området, så kom forbi Herning og oplev intens basketball, stærkt fællesskab og dansk parasport på højeste niveau.

📍 Midtbyen, Herning
📅 27. juni
🕜 Finale kl. 13.30 på DR1

Hvem hepper du på? Skriv en kommentar herunder og del gerne opslaget.

Det øvrige kampprogram kan findes på DM-ugens hjemmeside: https://www.dif.dk/dm-ugen/program-2026